Færre annoncører, men flere abonnenter på de nordiske nyhedsmedier under pandemie
Coronapandemien har haft stor indflydelse på de nordiske nyhedsmedier. Samtidig med at annonceindtægterne faldt kraftigt, steg interessen blandt publikum for den professionelle nyhedsdækning. Flere nordiske medievirksomheder har rapporteret om rekordsalg af digitale abonnementer som et resultat af pandemien. Det viser en ny rapport fra Nordicom ved Gøteborgs Universitet.
Pressemeddelse fra Nordicom ved Gøteborgs Universitet 2021-04-15
Covid-19 ramte Norden og
resten af verden med fuld styrke i foråret 2020. Et år senere holder pandemien
stadig verden i et fast greb. Dog har de sundhedsrelaterede og de økonomiske
konsekvenser af virussen været forskellige mellem de nordiske lande. Det samme
gælder for den politiske reaktion.
Også på medieområdet er der
forskelle i Norden, når det kommer til konsekvenser af pandemien. Nordicom ved
Gøteborgs Universitet har på vegne af Nordisk Ministerråd kortlagt udviklingen
af de private nyhedsmedier i pandemiens år 2020. Undersøgelsen blev gennemført
i samarbejde med medieforskere fra alle de nordiske lande.
− De nationale markeder for
professionelle nyhedsmedier i Norden har alle deres unikke struktur med stor
variation med hensyn til størrelse, rækkevidde, finansieringsmodeller og
økonomisk styrke. Også synet på statsstøtte til private medier ser anderledes
ud i de nordiske lande. En omfattende økonomisk og samfundsmæssig krise – såsom
coronapandemien – tydeliggør mange af disse forskelle, siger Ida Willig,
professor ved Roskilde Universitet og en af redaktørerne bag rapporten.
Faldende
annonceindtægter, men øgede indtægter fra publikum
− Pandemiens begrænsninger
har ændret adfærden på reklamemarkedet på ganske konkret vis. Mens mange
fysiske butikker har haft en vanskelig tid, har e-handlen vokset kraftigt. Det
har øget interessen for at annoncere på nettet. Det er en udvikling, der har
været til gavn for globale reklameplatforme som Google og Facebook, og har
skadet de nationale og lokale reklamemedier, siger Jonas Ohlsson, direktør for
Nordicom.
På samme tid
som de private nyhedsmedier har sværere ved at fastholde deres annoncører, er
det modsatte sket på publikumsmarkedet. Under 2020 rapporterede samtlige
nordiske lande en betydelig stigning i rækkevidde for forskellige typer af
nyhedsmedier – ikke mindst online.
Den øgede
interesse for nyheder har også ført til øget betalingsvillighed for nyhedsmediets
digitale indhold. Rapportens resultater peger på en klar stigning i andelen af
husstande i de nordiske lande, der vælger at betale for nyheder online.
− De
professionelle nyhedsmedier har spillet en vigtig rolle i pandemien. Både til
formidling af information og gennemgang af politiske beslutninger. Flere
undersøgelser viser også, at tilliden til de nordiske nyhedsmediers dækning er
steget i 2020. Det faktum, at flere nordiske mennesker har valgt at betale for
nyheder, er et tegn på, at professionel journalistik har styrket sin position
blandt publikum under pandemien, siger Ida Willig.
Rekordhøje
støttebeløb
Forskellene
mellem de nordiske lande var imidlertid store. I modsætning til andre nordiske lande leverede de færøske
myndigheder ingen hjælpepakke specifikt beregnet til de private medier. De
private medievirksomheder har dog haft muligheden for at modtage offentlig
støtte, som visse medier har benyttet sig af og andre ikke. Journalister, som på grund af Covid-19 gik fra fuldtid til deltid, kunne
også søge om løntilskud som kompenserede for tabte indtægter.
− Covid-19 har ramt de
private færøske medier meget forskelligt. Mens visse medier har haft det svært,
rapporterer andre om en regulær vækst. Det private færøske medielandskab ligner
ikke den nordiske model, fordi den er så lidt reguleret. Den private
mediestøtte er meget begrænset og blev ikke indført før 2017, og lige nu hersker
der stor utilfredshed blandt de etablerede private medier, bl.a. fordi
regeringen har planer om at ændre den private mediestøtte og fordi det
nationale, offentligt ejede postvæsen har øget omkostningerne for
avisdistribution. Derfor skal store beslutninger træffes i den kommende tid,
siger Heini í Skorini, forsker ved Færøernes Universitet.
Hent den fulde
rapport Covid-19 og de
nordiske nyhedsmedier her: https://www.nordicom.gu.se/sv/publikationer/covid-19-och-de-nordiska-nyhetsmedierna
Rapporten
præsenteres på et webinar, der finder sted torsdag den 22. april kl. 13.00 og
arrangeres af Nordisk Ministerråd. For mere information og registrering: https://norden.zoom.us/webinar/register/WN_y3gmIhWHRuusqFb75N41QQ
Den hurtige opbremsning i de
nordiske økonomier i foråret 2020 førte straks til et dramatisk fald i viljen
til at investere i de nordiske reklamemarkeder. Faldet i reklamer var især
stort i trykte aviser, hvor faldet i Danmark, Finland, Norge og Sverige
udgjorde omkring 25 procent i 2020. Det svarer til et omsætningstab i
størrelsesordenen EUR 290 millioner. Samtidig steg investeringerne i
onlineannoncering i tre ud af fire lande.
Det dramatiske
fald på reklamemarkedet i foråret 2020 blev fulgt af en intens debat i Norden
om særlige støtteforanstaltninger til mediesektoren. Resultatet var, at der i
2020 blev ydet direkte statsstøtte til private nyhedsmedier i alle nordiske
lande. Det drejede sig om et rekordbeløb på 275 millioner euro. Omkring en
tredjedel af beløbet bestod af særlig coronastøtte.
