Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Der er gang i den på galleri Galschiøt

På søndag inviterer vi til gratis koncert og release-party på Galleri Galschiøt fra kl 14.00-17.00, hvor Etonne Music Group med Emil Tonne i spidsen fyrer den af. Hør selv. Der er både kaffe og vin til gæsterne og du kan se mere om arrangementet her.   
 
På skulpturfronten har netop leveret 630 unikke skulptur-masker kaldet Nornerne til Odense Universitetshospitals Kunstforening der kan fejre 25 års-jubilæum. Vi har arbejdet på skulpturerne i månedsvis og vi er ret stolte af resultatet og glæder os til at høre hvordan de flotte gaver bliver modtaget.   
 
Det galvaniske syrekar på værkstedet er i disse dage fyldt at to meter høje ’Pælemennesker’ - en ny stor skulpturgruppe der bliver indviet i Viborg i juni. De skal ligge i syrekaret og trække kobber den næste måned, inden de er klar til den næste del af processen. Det lyder enkelt, men som så meget andet er det faktisk enormt kompliceret).  
 
Giv en fuckfinger - vind en fuckfinger. Skulpturen Fuck Dobbeltmoralen (der tjente over 40.000 ind til verdens fattige) gav anløb til en masse facebook-ytringer om hvem man gerne ville pege langefingeren imod. Det har inspireret os og vi har sat en model af skulpturen på højkant hvis man har et godt forslag til hvem der skal have en finger.
 
Men Facebook har forbudt os at promovere fuck-fingeren. De skrev til os at: 
 
Vi tillader ikke annoncer, der indeholder stødende sprogbrug. 
Sådan sprogbrug kan genere seerne. 
 
På Galleri Galschiøts vegne vil vi derfor gerne beklage hvis nogen af jer kære nyhedsbrevs-læsere er blevet stødt over den utilstedelige sprogbrug. Det fulde ansvar ligger hos den unge kunstner Aske Kreilgaard, som vi simpelthen ikke har kunnet holde i snor. Kom gerne forbi værkstedet og få en kop kaffe og en personlig undskyldning   
 
Du kan faktisk stadig deltage i konkurrencen (indtil den bliver censureret også). Indtil videre har over 400 budt ind med forslag. Skulpturen har en værdi af 2.500kr og du kan deltage i konkurrencen nogle uger endnu. Link til konkurrencen.
 
På biograf-vi-føler-os-Hollywood-agtige-fronten havde dokumentarfilmen En Gal Mands Værk i weekenden præmiere i Grand Teatret i København. Kortfilmen om Galschiøts COP23-happenings i Bonn er således blevet vist i biografer i Danmarks tre største byer og vi er glade for at så mange havde lyst til se filmen på det store lærred. Nu er de gæve instruktører så gået i gang med at kontakte TV-medier. Både traditionelle, som DR og TV2, men også nye spillere som Netflix, der kunne tænkes at ville byde deres kunder en munter dokumentar-kort-film. Vi glæder os til at høre hvad der sker!
 
Du kan læse mere om månedens events herunder, men der er dog lige to arrangementer jeg gerne vil fortælle om: 
Galleri Underwaerk i Svendborg åbner d. 24. marts dørene for en kæmpeudstilling med nogle af Galschiøts vigtigste værker. Der er fernisering kl. 15.00 og du er mere end velkommen. Det tegner til at blive en rigtig fed udstilling og den er arrangeret af den seje ildsjæl Christian Noah.  
Artist Talk om Kunst og Klima i København. Omstillingscafe, arrangeret i samarbejde med Dagbladet Information. Kunstnerne Jens Galschiøt, Blondage og Goodiepal fortæller og det sker onsdag d. 21 marts kl 19.30-21.30. Se mere herunder eller følg linket 
Det var alt hvad vi valgte at berettet fra Galleri Galschiøt denne gang. Andre events kan ses herunder. 
 
Mange gode (men lidt frosne) forårshilsner 
 
Oversekretær Lasse Markus, en række med-sekretærer, samt de gæve gallerister