Eftirmeting av Fróðskaparsetri Føroya løgd fram

Serfrøðinganevndin er samd um, at Fróðskaparsetur Føroya er eitt væl virkandi universitet, sum hevur nógvar styrkir og møguleikar, men eisini veikleikar og hóttanir. Setrið er lítið, og tað gevur nógvar komparativar fyrimunir, men eisini avbjóðingar.

Bjørn Kalsø, landsstýrismaður, heldur, at eftirmetingin hevur nógvar dygdir og áhugaverd tilmæli, sum støða eigur at verða tikin til. Hann fegnast um, at uttanhýsis eftirmetingararbeiðið er farið í gongd, so sum lógin um Fróðskaparsetur Føroya ásetur. Henda fyrsta eftirmetingin er yvirskipað og gevur nøkur boð uppá, hvønn veg Fróðskaparsetur Føroya kann fara í framtíðini. Vónandi kann hugsjónin hjá nevndini um “at eftirmeta fyri at menna” bera ávøkstur.

Seinni kunnu aðrar uttanhýsis eftirmetingar verða gjørdar, sum kunnu kanna onnur viðurskifti, eitt nú einstakar útbúgvingar.

Eftirmetingararbeiðið byrjaði á heysti í 2013, og í serfrøðinganevndini hava sitið Linda Nielsen, professari og dr. jur. við universitetið í Keypmannahavn, sum hevur verið formaður, og Jürg Glauser, professari Dr. Phil. við universitetið í Zürich og í Basel og Jón Torfi Jónasson, professari, PhD. við Háskóla Íslands. Øll hava tey fleiri ára royndir frá slíkum eftirmetingararbeiði.

Det er ekspertkomitéens opfattelse, at Færøernes Universitet klarer sig godt ud fra de vilkår, universitetet har, men at man med fordel kan igangsætte en række nye initiativer for at styrke universitetets tiltrækningskraft og betydning for det færøske samfund. Disse er opsummeret i kort form i følgende konkrete forslag:

 * Udbud af nye uddannelser og uddannelses- og undervisningssamarbejder, der anses for særligt attraktive for de studerende – også som mulige senere forskningsemner.

 * Mulige eksempler kunne være kulturforskning i bred forstand, herunder kulturturisme (økoturisme og madturisme med færøsk flavour), identitet, visuel kultur og kommunikation, medier, design, arkitektur og kunst.

 * Andre eksempler kunne være en tværvidenskabelig uddannelse i økonomi, jura og business samt nye uddannelser i informationsteknologi og forskning knyttet til fiskeindustrien.

 * Sikring af forskningsbaseret uddannelse inden for alle områder og sikring af praksisnær uddannelse med lokale institutioner.

 * Mulige eksempler er udbygning af de sundhedsvidenskabelige uddannelser, herunder nærmere samarbejde med sundhedssektoren.

 * Andre ekspempler kunne være samarbejde med uddannelsessektoren og med de relevante institutioner, herunder daginstitutioner, medieverdenen og museer.

 * Ambition om at være “verdensmestre i nicher”, f.eks. tværvidenskabelige områder og områder med samarbejde med erhvervslivet, det offentlige eller over grænser, f.eks. andre universiteter.

 * Nye “modes of action” i form af nye samarbejdsområder og – former på tværs af afdelinger bør understøttes af fakulteterne.

 * Oprettelse af flere “Centers of Excellence”, der organiserer, samler og koordinerer relevant forskning inden for nye fag med forskningsprogrammer.

 * Udbygning af samarbejdet med erhvervslivet og strategiske alliancer med andre universiteter og institutioner, bl.a. sektorforskningsinstitutioner – og sikring af at dette aspekt medtænkes ved alle initiativer til nye forsknings- og uddannelsesområder.

 * Kvalitetssikringen af uddannelserne og undervisningen bør centraliseres, kvalificeres og udbygges med en højere grad af registrering, systematisering og opfølgning samt fokus på kvalitetsforbedring.

 * Arbejdet med bolognaprocessen bør fortsættes og intensiveres i takt med, at de nødvendige ressourcer kan sikres – dette er vigtigt, ikke mindst af hensyn til mobiliteten for de studerende.

 * En aktiv indsats for at “brande” universitetet mere og fortælle om de komparative fordele, som netop et lille universitet kan tilbyde – med studerende og forskere som “historiefortællere”.

 * Flere samfundsrettede aktiviteter fra universitetets side, f.eks.. Forskningens døgn, Forskningsfester, Åbne dage, Serie om Færøernes Universitet i medierne, ude i bygderne m.v. 

* Udbygning og modernisering af universitetets website – herunder websider på engelsk. 

* Fælles arrangementer internt på universitetet om f.eks. undervisningsformer, tværvidenskabelige projekter, fælles uddannelsesforløb m.v. 

* Bedre udnyttelse af IT, herunder udbygning af IT-baseret (fjern)undervisning og blended learning. 

* Nærmere undersøgelse af, hvad der konkret skal til for at fastholde dem, som ellers rejser til udlandet for at studere eller få dem tilbage til Færøerne efter endt uddannelse i udlandet samt igangsætning af konkrete initiativer, der kan medvirke til at sikre dette.

* “Mapping” og vurdering af kommunikationsveje, kompetence- og ansvarsforhold på Færøernes Universitet samt initiativer med henblik på at sikre en god kommunikation.

 * Øget fokus på og administrativ hjælp til innovation og samarbejde med andre om EU- ansøgninger om forskningsstøtte m.v.

 * Sidst men ikke mindst, arbejde på at samle Færøernes Universitet på en campus, da det vil styrke universitetet på en lang række områder og dermed øge mulighederne for at virkeliggøre anbefalingerne ovenfor.