Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Juleindsamling om bord på Hvidbjørnen

Dan Klein --- 04.02.2012 - 10:21

Repræsentanter fra Hvidbjørnen overrækker gaven til Barnaheimið. Foto: Hvidbjørnen. I anledning af julen besluttede 1.besætning på Inspektionsskibet Hvidbjørnen at samle sammen til en gave til Barnaheimið i Tórshavn. Gaven blev et gavekort til en 4-hjulet motorcykel (ATV).

Kilde: Hvidbjørnen

En delegation fra besætningen om bord i Hvidbjørnen tog fredag den 6. januar af sted for at overrække en julegave til Barnaheimið i Tórshavn. Gaven skulle gives til den afdeling, der beskæftiger sig med teenagere fra 14 til 18 år. På afdelingen er der især handicappede eller unge, som har fået stillet en diagnose som fx ADHD eller autisme.

På Barnaheimið var der pænt dækket op med kaffe og kage, og delegationen fik sig en god snak med de ansatte pædagoger. De fortalte, at det var meget vigtigt at have pædagoger med en bredspektret viden omkring de problemer børn og unge har på afdelingen.** Ved overrækkelse af gaven var der ikke mange børn og unge til stede på Barnaheimið. Det var meget glædeligt, for det betyder, at de fleste af de unge mennesker også trives i private hjem.