”Da man har besluttet at modernisere Nordisk Råd og projektet “Nyt Norden” er blevet sat i gang, havde vi regnet med, at Helsingforsaftalen ville blive del af fornyelsen, at behandling af vores medlemskab i det nordiske arbejde ville være en naturlig del i sådan en fornyelse og at de ”selvstyrende lande” ville få en mere ligeværdig plads i det nordiske samarbejde. Det forventer vi fortsat vil ske!

Vi skal derfor finde fremadrettede løsninger sammen. Og det er ikke holdbart, at vores synspunkter parkeres med henvisning til de samme velkendte juridiske forhindringer eller forbehold. Det burde vi efterhånden være vokset fra. Det er det, vi politikere er til for; at finde frem til de rigtige løsninger. Man skal huske at jura blot er et værktøj til at stadfæste en gældende politisk vilje på et givet tidspunkt. 

Al fremgang på Færøerne er udsprunget fra en vilje til selvbestemmelse i folket, det være sig kulturelt såvel som erhvervsmæssigt. Denne ånd burde man i nordisk regi ikke kvæle, men hellere give rum og dyrke.

Ønsket om medlemskab er ikke bare af principiel karakter. Det er også lagtingets og regeringens, og dermed også det færøske folks ønske. Det er også en bekræftelse af, at vi er en del af norden, og at vi vil tage ansvar som en sådan. Det handler om en naturlig udvikling i et forløb, hvor præmisserne for den oprindelige form for deltagelse har udspillet sin rolle inden for rådets rammer.

Når det lykkes os at opnå den ønskede status forventer vi en bedre nordisk model, et Nyt Norden, som vil gavne samarbejdet for samtlige nordiske lande.”

Álendski samstarvsráðharrin, Nina Fellman, segði í sínari røðu, at Áland skilir støðu Føroya og stuðlar føroyska ynskinum, hóast Áland ikki ynskir sjálvstøðugan limaskap sum støðan er í løtuni.

Henrik Dam Christensen, forseti Norðurlandsráðsins, viðmerkti til røðuna hjá landsstýrismanninum, at har vóru fleiri viðurskifti hann kundi taka undir við, og hann vildi fegin vera við til at bera málið víðari í Norðurlandaráðnum.

Í endarøðu síni segði Doris Jacobsen, at Grønland eisini stuðlar Føroyum í málinum um limaskap í Norðurlandaráðnum og Ráðharraráðnum, men at Grønland brúkar sínar kreftir í arktiskum sambandi og at orka í løtuni ikki er til bæði økini.

Landsstýrismaðurin hevur á ferðini eisini hitt grønlendska starvsbróðir sín, Vittus Qujaukitsoq, har viðkomandi mál millum Grønland og Føroyar vórðu umrødd. Landsstýrismaðurin bjóðaði Vittus Qujaukitsoq at koma til Føroyar á vitjan. Hann kemur væntandi til Føroya á almennari vitjan í august/september.

Á ferðini luttók landsstýrismaðurin eisini á tiltakið í Hans Egedes Hus, sum føroyingafelagið í Nuuk fyriskipaði, har landsstýrismaðurin hitti føroyingar í Nuuk. Einir 30 føroyingar luttóku. Landsstýrismaðurin greiddi frá norðurlendsku verkstovuni hann hevur luttikið á og støðu Føroya í mun til norðurlendska samstarvið, umframt politisku støðuni í Føroyum. Á tiltakinum hevði Marjun Magnussen umboð Føroya í norðurlendska marknaðarforðingsráðnum framløgu um royndir Føroya í norðurlendska arbeiðinum við marknaðarforðingum, og praktiskar forðingar, so sum at fáa føroyska mat til Grønlands umvegis Ísland, vóru umrøddar.