Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Norðurlendskur evnisdagur um Dygd í eldrarøktini

Norðurlendska Vælferðar Deplin, NVC, hevur í gjár og í dag skipað fyri tveimum evnisdøgum um ávikavist Demens í Norðurlondum og Dygd í eldrarøktini. 

Annika Olsen, landsstýriskvinna í almannamálum setti dagin í dag, har hon m.a. greiddi frá stóru broytingini, sum í løtuni verður framd á eldraøkinum, nú umsitingin er løgd til kommunurnar at umsita. 

Á evnisdegnum í dag vóru úrslitini av tveimum norðurlendskum verkætlanum løgd fram. Les meira um NVC og verkætlanirnar her: www.nordicwelfare.org

Niðanfyri er røðan, ið Annika Olsen, landsstýriskvinna helt í dag: 

Góðan morgun øll somul! / God morgen til alle vores udenlandske gæster, velkommen til vores nordiske venner.

Vælkomin á henda temadag um “dygd í eldraumsorganini”.

Det er med stor glæde, at jeg har fået muligheden for at indlede denne spændende temadage om ”Kvalitet i ældreomsorgen”.

Det er mig også en stor ære at byde velkommen til vores udenlandske foredragsholdere, og jeg vil specielt takke Nordens Velfærdscenter for at arrangere disse temadage her på Færøerne. Det nordiske samarbejde er meget værdsat og synligt på Færøerne. Som et lille, fjernt beliggende land, sætter vi stor pris på at være en del af den nordiske familie, med hvem vi føler et naturligt fællesskab. Vi er stolte af det nordiske samarbejde – at være del af en større sammenhæng – hvor vi både kan bidrage til fællesskabet, samtidig med, at vi får en masse af viden og erfaringer fra vores nordiske nabolande.

Titlen for temadagen i dag: “Kvalitet i ældreomsorgen” er altid aktuel at diskutere – især i et velfærdsamfund, som vores.

For Færøernes vedkommende, kan man derudover konstatere, at overskriftens indhold er særlig aktuel og vedkommende, set i forhold til de forandringer, der bliver indført inden for ældreområdet for øjeblikket.

På Færøerne har myndighedsansvaret på ældreområdet været uklart gennem de seneste mange år. Landet har haft det overordnede ansvar, mens henholdsvis kommuner og selvejende institutioner har også haft en del af ansvaret.

Dette uklare myndighedsansvar har været uhensigtsmæssigt, men er nu blevet løst ved, at ældreområdet på Færøerne nu er gået fra at være et landsanliggende til at være et kommunalt anliggende.

Det er vigtigt, at vi retter fokus på vores ældre borgeres velfærd – og specielt når området står overfor store udfordringer.

Det er også vigtigt, at der samarbejdes på tværs af alle grænser – både landegrænser, kommunegrænser og andre grænser, således at de afgrænsninger og forhindringer, som vi kan støde på, bliver løst så hurtigt som muligt, og således at vi kan lære af hinandens erfaringer.

Siden 2006 har skiftende politiske koalitioner på Færøerne arbejdet med at overdrage ældreområdet til kommunerne. Der er blevet skrevet mange betænkninger og henstillinger omkring ældreområdet i denne periode. Disse dokumenter viser alle, at det uklare myndighedsansvar ofte har ageret som en bremseklods for den fremdrift og udvikling, som ældreområdet har krævet pga. eksempelvis den demografiske udvikling.

Sammenfattende kan det siges, at der har været en bred enighed om, at ansvaret skal samles ét sted, således at regningen betales af dem, der bestemmer – at ansvar og forpligtigelse følges ad.

Sidste år lykkedes det så endelig at nå til enighed om at overdrage ældreområdet til kommunerne, og overdragelsen blev en realitet pr. 1. januar 2015.

I denne forbindelse har Lagtinget blandt andet vedtaget en ældrelov, hvori service niveauet for de tjenester, som vi byder vores ældre, er fastsat.

Servicen niveauet har hidtil været forskelligt i de forskellige områder på Færøerne, gennemsigtigheden har manglet, og vores ældre har ikke haft lovfæstet retssikkerhed i forhold til ældrepleje osv.

Samtidig har vi med loven indført bestemmelser vedrørende præventive hjemmebesøg, anmeldelser fra personale, hvis omstændighederne hos borgere er utilfredsstillende og regler om tilsyn.

Målet er, at folk skal bo og fungere længst muligt i eget hjem. Og kommunerne skal som mindste krav sikre at borgere, der har brug for personlig assistanse, pleje og hjælp, skal have mulighed for at få denne.

Med udlægningen af ældreområdet til kommunerne, træffes afgørelserne samtidig tættere på borgerne, hvilket har været et stort ønske i lang tid.

Med kvalitet i ældreomsorgen viser vi i praksis, hvad vi mener med næstekærlighed.

Uanset hvor i Norden, uanset hvor i verden vi bor, har vi fleste et ønske om at et langt liv, og et ønske om at vi har det så godt som muligt, når vi bliver ældre.

Dette ønsker vi også for vores nærmeste, fordi i vores samfund er næstekærligheden stærk.

Selv om vi ikke ved, hvad fremtiden har at byde på, kan vi i hvert fald gøre vores bedste for at sikre at kvaliteten i ældreplejen er i overensstemmelse med vores ønsker og forventninger.

Som gammel mand gjorde den færøske digter, Chr. Matras, denne kloge betragtning: 

“Vit livdu ár saman,
Vit livdu lívið saman
Og gott var at vera menniskja”

Annika Olsen
Landsstýriskvinna í almannamálum