Udsatte børn pilles ud af specialskoler
Kommuner over hele landet er i øjeblikket i gang med at fjerne udsatte børn fra landets specialskoler. Børnene, der i mange tilfælde lider af ADHD eller har andre diagnoser, skal nu rummes i landets folkeskoler, som samtidig er ramt af store besparelser og derfor må fyre lærere og øge antallet af elever i klasserne.
“Det er hverken rimeligt eller fornuftigt at inkludere sårbare elever i en helt almindelig folkeskole. Man skal huske på, at mange af disse børn er behandlingskrævende, og det kræver dyb indsigt og erfaring at håndtere dem på den rigtige måde. Den viden findes på landets mange specialskoler. Men nu sparker man krykkerne væk under de svageste børn, fjerner dem fra deres vante miljø og placerer dem i folkeskoler, som ikke kan rumme dem. Det er en katastrofe for børnene,” siger Ingvald Kamarinum, der er skoleleder på den privat-offentlige institution Fjordskolen, som er en specialskole for børn med særlige behov.
En skjult spareøvelse
I Danmarks største kommune, København, har et bredt politisk flertal for nylig vedtaget en specialreform, som ifølge børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) har det erklærede mål, “at flere børn kan blive gående i den almindelige folkeskole i stedet for at skulle i specialskole.”
Det ideologiske grundlag for den politik, der arbejdes med over hele landet, er den såkaldte Salamanca-erklæring, der for 17 år siden blev vedtaget på en verdenskonference om specialundervisning i Spanien. I erklæringen står der blandt andet, at børn med særlige behov skal gå i almindelige folkeskoler. Det skal bl.a. ske for at bekæmpe diskrimination, og for at øge uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. Ifølge Ingvald Kamarinum er kommunernes inklusionspolitik intet andet end en skjult spareøvelse.
“Kommunerne skal spare penge, og derfor bruger de en 17 år gammel ideologisk og politisk erklæring som påskud for at hive udsatte børn med særlige behov ud af specialskolerne og placere dem i almindelige folkeskoler, hvor de ikke hører hjemme. Det er jo bemærkelsesværdigt, at denne inklusionspolitik først bliver gennemført så mange år efter erklæringen blev vedtaget. Det skyldes sikkert, at en sådan politik nok gavner kommunekasserne, men bestemt ikke børnene,” siger Ingvald Kamarinum.
Ingvald Kamarinum
